Til nye medlemmer

Vi ønsker tillykke med jeres ny erhvervelse af ejendommen og vi håber I får rigtig meget glæde af jeres erhvervelse og byder jer velkommen her i vores skønne område.

Hermed nogle praktiske bemærkninger om Grundejerforeningen Ellinge Strand og bestyrelsen.

Foreningen har 94 medlemmer, herunder tre feriekolonier

Vi har en adresse- mail liste, som i kan være en del af, hvis vi modtager jeres mail adresse, og accept af, at I gerne vil være med på denne liste.

I vil herefter modtage information om de tiltag bestyrelsen foretager, herunder fremsendelse af nyt fra bestyrelsen, årsregnskaber, generalforsamlingsindkaldelser og referater fra samme med videre.

Ifølge vedtægterne og de servitutter, der er tegnet for foreningens område, skal alle være medlem af Grundejerforeningen Ellinge Strand, og vi har et indmeldelsesgebyr, som det ligeledes fremgår af vedtægterne, På kr. 300,00 som bedes indbetale til foreningens kasserer.

Vi beder jer om at gennemlæse foreningens vedtægter og foreningens Ordensreglement hvor der væsentlige oplysninger I skal være opmærksom på.

Foreningens kontingent er pt. Kr. 1.000,00 om året, og opkræves via betalingsservice den 1. april hvert år. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling der afholdes i august måned.

Er der spørgsmål i ønsker besvaret er i meget velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Rigtig hjertelig velkommen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen